UDELIV I STENBJERGPARKEN
De voksne beboere i Stenbjergparken har fået udesteder, der fremmer og understøtter det formelle og uformelle møde beboerne imellem.
STENBJERGPARKENS GRØNNE MØDESTEDER FOR
VOKSNE
De nye udearealer i Stenbjergparken har fokus på at skabe et
parkinspireret område, som kan tiltrække den voksne beboergruppe og
skabe et sted, der kan fremme, favne og inkludere lokalområdets
mangfoldighed. Stedet giver plads til både organiserede aktiviteter
såsom fællesspisning, koncerter og til et mere uformelt samvær,
hvor man kan mødes til en snak med sine naboer.
Projektet har baggrund i et ønske blandt beboere om et
rekreativt område med plads til voksensamvær både på hyggeniveau og
mindre arrangementer for at skabe et større socialt fællesskab,
hvor de voksne beboere kan mødes på tværs af aldersgrupper,
etnicitet og interesser. Det nye mødested skal være med til at øge
kendskabet til hinanden og skabe et godt naboskab, så konflikter
kan minimeres. En af aktiviteterne er etablering af en
beboergruppe, "Det Grønne team", omkring nyttehaver og andre grønne
initiativer, der understøtter projektet. Herved er beboerne med til
at udvikle og fastholde boligområdets grønne karakter.
De rekreative opholdssteder for voksne beboere er opgraderet med
grønne mødesteder, der giver rum til fællesskab og socialt
samvær. Det nye centralt placerede samlingssted omfatter ny
beplantning, nye belægninger og tre overdækkede spise-
opholdssteder med pizzaovn, grillsted og borde/bænkesæt.
Samlingsstedet er forsynet med en vandpost, der kan anvendes til
madlavning, og som også gør dyrkning i højbedene lettere. Der er
adgang til strøm til afholdelse af aktiviteter, hvor der kan være
brug for et lydanlæg eller belysning.
Området rummer også nye legepladser til mindre og større børn.
En multibane/boldbur er indpasset i det store græsareal, hvor der
også er en fodboldbane. Dette giver mulighed for visuel kontakt
mellem områdets brugere.
Der er lagt vægt på at få en flot beplantning, der binder
området sammen og giver forbipasserende lyst til at stoppe op og
nyde duft og farvepragt. Pergolager med klatreplanter og
overdækkede siddeområder fungerer som brugbare opholdssteder og som
det daglige mødested, også når vejret ikke er det bedste.
HENT
PROJEKTPRÆSENTATION OG FAKTA OM PROJEKTET
HER (pdf)