RAPAKADEMIET I AARHUS
RapAkademiet i Bispehaven får nyt topprofessionelt lydstudie, der giver unge mellem 16 og 30 år et sted at øve, skrive og indspille rapmusik og andre musikgenrer.
RAPAKADEMIET I BISPEHAVEN
Bispehaven ligger på toppen af Viborgvej tæt på Aarhus, og
afdelingen rummer i alt 881 boliger, både ungdoms- og
familieboliger.
Siden 2012 har Bispehaven rummet et RapAkademi, som har haft til
huse i et kælderlokale i en tidligere kommunal fritidsklub.
Projektet er i sin tid startet op i samarbejde med Aarhus Kommune
og fungerede som et fritidstilbud for unge mellem 12 og 25 år.
Lokalet er nu blevet nyindrettet til et topprofessionelt lydstudie
med øvelokale, mixerpult, mikrofoner, computer, hovedtelefoner mv.,
hvor unge mellem 16 og 30 år både kan øve og indspille musik.
Se videoen fra projektet, klik
her
Projektet er blevet forankret som en integreret del af den
Boligsociale Helhedsplan for Bispehaven, og på sigt vil driften
blive varetaget af en frivillig beboergruppe og samarbejdspartere
fra det lokale musikmiljø. Denne organisationsform giver mulighed
for et stort lokalt engagement blandt boligafdelingens mange
musikelskere og brugere fra det gamle RapAkademi. Samtidig vil
Rap-
Akademiet være et attraktivt tilbud for de mere voksne unge, der
ofte kun har adgang til kommercielle fritidstilbud.
Med et topprofessionelt øve- og lydstudie har RapAkademiet i
Bispehaven igen fået gang i rapmusikken. Studiet ligger på
Bispehavevej 29, 8210 Aarhus V Den fremtidige brug og organisering
af Bispehavens RapAkademi vil inddrage både de lokale unge og
professionelle musikudøvere, så det hidtil høje musikalske niveau
kan fastholdes og udvikles.
Ambitionen er, at RapAkademiets brugere skal undervises,
inspireres og motiveres af nogle af landets bedste rappere og
erfarne og professionelle kræfter fra musikbranchen. RapAkademiets
tilbud vil også have fokus på sprog som musikalsk udtryksmiddel og
herigennem styrke musikernes danskfærdigheder.
Det er planen, at RapAkademiet også skal rumme andre musikgenrer
og skabe plads til et bredt fællesskab omkring musik, som også kan
involvere dans og bevægelse.
I første omgang vil RapAkademiet være åbent 2-3 gange om ugen. Der
tilknyttes en studieansvarlig, der kan vejlede og rådgive
RapAkademiets talenter og brugere i studiets mange muligheder samt
hjælpe og give input til at komme videre med formidling af den
musik, som RapAkademiets brugere udvikler.
HENT
PROJEKTPRÆSENTATION OG FAKTA OM PROJEKTET
HER (pdf)