PLADS TIL UDEAKTIVITETER I BRØNDBY NORD
I Brøndby Nord er der skabt nye faciliteter til børne- og klublivet
i tilknytning til et nyt beboerhus og nyindrettede udearealer
Projektet i Brøndby Nord har fokus
på at omdanne udearealerne, så de i højere grad tiltrækker unge og
børn i boligafdelingen.
Idéen er, at det skal være muligt
at låne idræts- og legeredskaber, som opbevares i en multipavillon.
Den skal skabe et omdrejningspunkt for et aktivt ude- og legeliv,
der kan støtte op omkring boligafdelingens mange aktivitetstilbud
for børn og unge.
Pavillonen er opført i umiddelbar
tilknytning til det nye beboerhus - Fælleshuset Nordlyset, som er
opført samtidig med etablering af nye udefaciliteter.
Den lette konstruktion af
galvaniseret stål er beklædt med ubehandlet cedertræ og et
lamineret glastag, der sikrer et godt dagslys inde i pavillonen.
Den er ca. 32 m2 stor og opdelt med åbne og lukkede depoter samt et
overdækket areal med en fast bænk.
Multipavillonen rummer alle de
materialer, beboerne i området skal bruge til udendørsaktiviteter
ved Fælleshuset Nordlyset:
- cykelværksted med værktøj og reservedele
- cykel og gocarts til brug på cykelbanen
- rulleskøjter og sikkerhedsudstyr til løb på asfalten ved
huset
- spiludstyr til basket, hockey, volleyball, fodbold og
petanque
- transportabel minigolfbane.
Pavillonen anvendes også til
opbevaring af festtelte, grill og båludstyr til den udendørs
bålplads.
Faciliteterne, udstyret i
multipavillonen samt områdets baner til basketball, street soccer,
petangue, volleyball og bålplads står til beboernes rådighed i
Fælleshusets åbnings-tider og benyttes også af lokale klubber og
foreninger med mere organiserede aktiviteter.
HENT
PROJEKTPRÆSENTATION OG FAKTA OM PROJEKTET
HER (pdf)