KVARTERHUSET SPROTOFTEN
Etablering af Kvarter- og aktivitetshuset er en del af en omfattende helhedsplan og renovering af boligafdelingens i alt 424 boliger og tilhørende friarealer. Aktivitetshuset appellerer til afdelingens beboere og byens borgere.
SPROTOFTENS NYE KVARTER- OG AKTIVITETSHUS HAR PLADS OG
EN ÅBEN DØR TIL LOKALOMRÅDET
Kvarter- og aktivitetshuset i Sprotoften er et godt eksempel på,
hvordan man med et bydelshus kan skabe velfungerende rammer for
fællesskabet og tilbud til den enkelte beboer og bruger. Huset er
tænkt og fungerer inkluderende med plads til aktiviteter, der
understøtter netværk og et åbent naboskab på tværs af
lokalområdet.
Se en
kort video fra indvielsen af Sprotoften her
Huset har plads til beboere og en lang række involverende
aktiviteter og begivenheder som foreningsarbejde, undervisning, let
motion/idræt, udstillinger, fællesspisning, foredrag og mindre
koncerter. Huset har plads inde og ude, og placeringen ud til
hovedindfaldsvejen fra vest til Nyborg, tæt på den gamle Voldby,
slottet og voldanlægget, inviterer forbipasserende og gæster på
Nyborgs Museems guidede ture indenfor.
Med 'Kvarter- og Aktivitethuset Sprotoften' er boligforeningen
med til at løfte og understøtte fritidsaktiviteter til områdets
mange børn og unge, som de i dag ikke har adgang til.
Huset, på i alt 830 m2, har fritidsaktiviteter for børn og unge
fra de nærliggende skoler som et centralt omdrejningspunkt.
I et samarbejde med Ungdommens Røde Kors bygges der bro til det
lokale foreningsliv, så børn og unge får mulighed for at prøve
kræfter med forskellige aktiviteter - lige fra fodbold og håndbold
til skak og spejder mv.
Huset skaber også rammer for voksne og ældre, som tilbydes at
deltage i forskellige aktiviteter, der planlægges og gennemføres i
samarbejde med bl.a. Nyborg Kommune, Ældresagen, Østjysk
Handicapforening AOF, de etniske foreninger, Husflidsskolen og
Nyborg Museum. Målsætningen er at opbygge relationer mellem de
lokale foreninger og borgere, så de kan blive aktive deltagere i
områdets forenings- og klubliv.
Husets multisal giver plads til åbne kulturarrangementer
udstillinger, foredrag og mindre koncertarrangementer,
foreningsliv, selvorganiserede beboeraktiviteter samt undervisning
og uddannelse, eksempelvis let idræt/motion. En række mindre rum
kan benyttes til møder for etablerede beboergrupper og
foreninger.
Endelig rummer Aktivitetshuset også "Café Danehof", som områdets
beboere og byens borgere kan besøge; ligesom besøgende fra Nyborg
slot også kan vandre den korte tur over slottets volde og besøge
Aktivitetshuset og nyde en kop kaffe i caféen.
I "Café Danehof" er der mulighed for hjemmelavet mad og
hjemmebagt brød med kaffe alle ugens hverdage, og der er plads til
ophold og servering både inde og ude.
Aktivitetshusets køkken er topmoderne, og caféen drives som en
professionel arbejdsplads med medarbejdere fra Nyborg kommune, der
alle er ansat i skånejob.
HENT PROJEKTPRÆSENTATION
OG FAKTA OM PROJEKTET HER (pdf)