Vilde idéer på seminar den 30. maj 2012
Stort engagement og godt humør prægede seminaret
Inspiration, netværk og kreativitet var nøgleord da 12 støttede projekter fra DET GODE BOLIGLIV mødtes i Odense
Den 30. maj 2012 var der seminar for DET GODE BOLIGLIVS støttede
projekter i kategorien Den vilde idé. Formålet med seminaret var at
inspirere, kvalificere og skabe netværk for projektejerne.
Ca. 40 projektdeltagere, herunder beboere,
boligadministratorer og rådgivere fra hele landet var mødt op og
fik sig en spændende dag.
Det skete på seminaret
Realdania v/Astrid Bruus Thomsen bød deltagerne velkommen
og fortalte om målet med seminaret.
Kampagnesekretariatet v/ Lisbeth Vestergaard skitserede det
videre forløb for projekter, der har fået støtte.
Forfatter Kaspar Colling Nielsen og iværksætter Mik Thobo
Carlsen fortalte om udvikling af ideen om 'Mount Copenhagen'.
Proceskonsulenterne Heidi Meier Bach
og Nanna Kalinka Bjerke gennemførte en workshop med henblik på at
styrke idéernes kreative slagkraft samt udvikle og kvalificere
projekternes indhold.
Kampagnesekretariatet v/Olav Kirchhoff præsenterede kampagnens
nye facebookunivers.
Download oplæg fra
seminaret
Realdania og Kampagnesekretariatet vil gerne sige tak for det fine
fremmøde samt for deltagernes store engagement. Vi håber, at
seminaret har givet god inspiration til at arbejde videre med
projekterne.
Oplæg på seminaret kan downloades fra hjemmesiden (se højre side
af skærmen).
Husk at fremsende underskrevet støtteaccept samt tilsagnsbrevet
og projektplan + budget for aktiviteterne i projektperioden til
godkendelse.
DET GODE BOLIGLIV
Kampagnesekretariatet
Studiestræde 50
1554 København V