Ny bog af Hans Engell og Kristine Kiilerich om det gode boligliv

Vi er glade for- og stolte af at præsentere bogen ”Det gode boligliv” skrevet af Hans Engell og illustreret af Kristine Kiilerich. Bogen portrætterer de projekter og folkene bag, som har modtaget støtte fra Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV. Bogen markerer samtidig en afslutning på den officielle del af kampagnen.

Den 15. december udkom bogen "Det gode boligliv" skrevet af Hans Engell og illustreret af Kristine Kiilerich. Bogen tegner i ord og fotos et aktuelt portræt af livet i en række almene boligområder, ligesom en række nøglepersoner i interviews sætter fokus på værdierne og udfordringerne for de almene boliger i Danmark.

Hans Engell er kendt som politisk kommentator, tidligere redaktør på Ekstra Bladet og forhenværende toppolitiker hos de konservative. Men han er også journalist og har fulgt udviklingen i de almene boliger i Danmark igennem årtier.

Kristine Kiilerich er ikke på samme måde kendt i offentligheden. Hun er en lovende, ung, dansk fotojournalist, som især har markeret sig med udpræget evne til at komme tæt på mennesker - uden at de føler sig intimideret af kameraet.

Bogens titel, "Det gode boligliv", er naturligt nok opkaldt efter kampagnen og tager udgangspunkt i udvalgte projekter fra kategorien, 'den vilde idé, som netop handler om at skabe et bedre liv imellem boligerne i almene boligområder.

I bogen beskrives fem af de i alt 71 støttede projekter - i Nørresundby, Aarhus, Esbjerg, Herlev og København. Engell og Kiilerich søger svar på spørgsmålene: Hvordan er de blevet til? Hvad har de betydet for boligområdet? Og hvad er det for nogle kræfter og værdier, som får folk til at engagere sig i det sted, de bor? Bogen rummer også fem interviews med nøglepersoner, som alle - hver fra deres synsvinkel - giver et bud på de almene boligers udfordringer og muligheder.

Bogen er udgivet af Realdania og BL - Danmarks Almene Boliger i fællesskab. Den kan rekvireres gratis ved fremsendelse af mail til almennet@almennet.dk  - så længe lager haves.

I øvrigt kan bogen købes i udvalgte boglader og koster 165 kroner.

For yderligere information kan følgende kontaktes:

  • Hans Engell (29 29 13 13)
  • Kristine Kiilerich (61 65 69 44)
  • Programchef Astrid Bruus Thomsen, Realdania (70 11 66 66)
  • Kommunikationschef Michael Thorberg, 
    BL - Danmarks Almene Boliger (40 35 66 72)

Find billeder fra bogen her - til pressebrug: http://kortlink.dk/k38m

Udgivelsen af bogen markerer samtidig en afslutning på den officielle del af kampagnen, Det Gode Boligliv, som startede i 2011 og har haft to ansøgningsrunger. De projekter, der ikke er afsluttet færdiggøres i "kampagnens ånd" på det grundlag, som kampagnens støtte er givet på. De enkelte projekter skal fortsat kontakte Realdanias rådgiver Kuben Management ved Lisbeth Vestergaard.

  • print
  • Udfyld venligst felterne

  • Mail