Ny motionslegeplads i Herlev

Spændte forventninger blev til energisk leg, da den nye motionslegeplads ved Lille Birkholm i Herlev almennyttige Boligselskab blev indviet, mandag den 2. juni.

Hundredevis af beboere fra boligafdelingerne Lille Birkholm I og II og Lille Birkholm III, naboafdelingen Hjortegården samt helt almindelige Herlev borgere var mødt op, da byens nye motionslegeplads blev indviet.

Motionslegepladsen er placeret ved Lille Birkholm og er blevet til i et tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne herfra, afdelingsbestyrelsen i Hjortegården og Herlev Kommunes sundhedsfremmende projekt "Sundt Venskab".

Legepladsen er bygget af firmaet Elverdal og finansieret med støtte fra Realdaniakampagnen DET GODE BOLIGLIV, Lokale og Anlægsfonden, Herlev Miljø- og Naturråd, Herlev Rotary Klub, Fonden Herlev Bladet, Projekt Sundt Venskab og endelig har boligafdelingen Lille Birkholm I og II støttet med et betragteligt beløb.

Motionslegepladsen er for alle og det blev demonstreret inden selve indvielsen, hvor den lokale bokseklub, parkour-drenge, idrætsgymnaster, zumbahold, og ældre stolegymnaster alle viste, hvorledes motionslegepladsen kan bruges.

Og da først snoren var klippet blev motionslegepladsen indtaget i et sandt stormløb af især børn, som de mange forskellige motionsredskaber tydeligt nok appellerede til.

Læs mere om projektet

Se alle billederne i stort format på DET GODE BOLIGLIVs facebookside (12. juni)

Læs mere om på DAB's hjemmeside

  • print
  • Udfyld venligst felterne

  • Mail

Kontaktperson