Nyt kampagneår skudt i gang
DET GODE BOLIGLIV tager hul på et nyt kampagneår
Færdige projekter på vej - nye får støtte i 2013
I 2012 fik kampagnen DET GODE BOLIGLIV uddelt støtte til
i alt 47 projekter. I 2013 vil de mange projekter blive præsenteret
på hjemmesiden efterhånden som de bliver færdige.
I det nye år vil der igen være mulighed for at søge støtte til
projekter, der kan være med til at skabe et aktivt og godt boligliv
i Danmarks mange almene boligbebyggelser.
Ansøgningsfristen for 2. og sidste ansøgningsrunde er den 17.
juni. 2013. Kampagnens ansøgningsskemaer skal bruges. Vejledning og
skemaer findes på hjemmesiden.
Vi forventer ansøgninger fra lokale ildsjæle, beboergrupper og
boligafdelinger, som viser nye og inspirerende bud på fælles
faciliteter for beboerne,
forbindelser til naboområder og nyt liv i mindre indkøbs- og
lokalcentre.
Fra kampagnesekretariatet ønskes alle et godt nytår - vi ser frem
til et fortsat godt kampagneår i 2013.