De skæve baner i Brande indvies den 8. november.

Den forestående indvielse af "De skæve baner" i Brande er sat til lørdag d. 8. november kl. 12.00. Området forvandles til et åbent aktivitetscenter, som børn og unge kan anvende hele året rundt, samt skabe nye relationer på tværs af kultur og generationer.

De skæve baner, Brande

Projektets mål er at skabe et åbent aktivitetscenter, som børn og unge kan anvende hele året rundt, samt skabe nye relationer på tværs af kultur og generationer. Anlægget skal være med til at skabe forbindelse til den omkringliggende natur og det offentlige stisy-stem.

I projektet indgår etablering af en multifunktionel pukkelboldbane til forskellige former for boldspil og en kuperet 100 meter lang aktivitetsbane, som kan anvendes til skateboard og BMX.

Om vinteren kan anlægget anvendes til kælkebakke. I tilknytning til aktivitetsbanen etableres kreative udfordringsstationer til bevægelse og leg. For at skabe forbindelse til naboområdet og det offentlige stisystem etableres en eller to broer over en bæk: En hængebro, der også kan inspirere til leg i området ved bækken, og en gangbro.

Til indvielsen vil der være opvisning, konkurrence for børnene, samt mad og drikke. Alle er velkomne på Bøgevænget i Brande. 

Læs mere om projektet her

Læs artiklen "Ikke helt skævt" i Brande Bladet fra d. 5. nov. 2014


  • print
  • Udfyld venligst felterne

  • Mail

Kontaktperson