De nye 'vilde idéer' er kommet godt fra start

40 kreative og idérige hjerner bag kampagnens 14 nye 'vilde idéer', var samlet til intro-møde i Odense den 14. januar 2014. Her er materialet fra dagens præsentationer samlet.

Den 14. januar 2014 blev der afholdt "Kom godt fra start" arrangement for DET GODE BOLIGLIVS støttede projekter i kategorien "Den vilde idé". Formålet med mødet var at informere om støttevilkår,  inspirere, kvalificere og skabe netværk for projektejerne. Der deltog repræsentanter fra alle de i alt 14 støttede projekter. Ca. 40 projektdeltagere , herunder beboerrepræsentanter, rådgivere og boligadministratorer, var mødt op med stort engagement og lyst til at komme i gang. 

Dagens forløb
1. Realdania v/Astrid Bruus Thomsen bød deltagerne velkommen og fortalte om dagens program og kampagnens mål.

2. Kampagnesekretariatet v/Lisbeth Vestergaard skitserede det videre forløb for projekter, der har fået støtte. 

3. REKOMMANDERET v/Søren Houen Schmidt præsenterede kampagnens tilbud om afholdelse af lokale projektworkshops, hvor udviklingen af de enkelte projekters kvaliteter og idéer er i centrum. 

4. Kampagnesekretariatet v/Olav Kirchhoff fortalte om kommunikationen omkring kampagnen og præsenterede nogle af de flotte resultater af 1. rundes 'vilde idéer'. Slutteligt blev alle projekter opfordret til at lave løbende statusopdateringer på DET GODE BOLIGLIVs facebook-side, hvor man kan følge udviklingen af kampagnens projekter. 

5. Til slut var der afsat tid til at mingle og stille spørgsmål på kryds og tværs, over en bid mad.

Se inspirationsvideoen fra 1. rundes 'vilde idéer'

Download oplæg fra seminaret
Realdania og Kampagnesekretariatet vil gerne sige tak for det fine fremmøde samt for deltagernes store engagement. Vi håber, at seminaret har givet god inspiration til at arbejde videre med projekterne.

Oplæg på seminaret ligger her som pdf-filer (se højre side af skærmen)

SE ALLE DE NYE, STØTTEDE PROJEKTER

  • print
  • Udfyld venligst felterne

  • Mail

Kontaktperson